MagnaPrint
Viser 337–348 af 1257 resultaterSorted by latest
-

Preben Kristensen – Husk at være glad
af Travn, Danni
1.095,00 kr. Inkl. momsSammen med Danni Travn har Preben Kristensen skrevet en varm erindringsbog fra barndommen som arbejderdreng i Skive til voksenlivet på de skrå brædder. Han fortæller, hvordan barndomshjemmets stærke grundværdier livsglæde, nysgerrighed og flid har hjulpet ham både gennem livet generelt og med hans egen kamp for anerkendelse. I Preben Kristensens åbenhjertige selvbiografi skinner det igennem, at her er en mand, der ser livet fra den lyse side, både når han er privat og i sine mange møder med nogle af landets mest kendte mennesker.
-

Den tredje Søster
af Blædel, Sara
1.395,00 kr. Inkl. momsTredje og afsluttende bind i Sara Blædels fortælling om Ilka, der arver sin fars bedemandsforretning i USA. Efter Arties overfald lukker Søster endelig op og fortæller sandheden. Og hendes ord overbeviser Ilka om, at hun er nødt til at lukke bedemandsforretningen og drage Sydpå for at søge efter den endelige sandhed om sin far og hermed også sig selv.
-

Rigels øjne
af Jacobsen, Roy
1.095,00 kr. Inkl. momsMed ’Rigels øjne’ afslutter Roy Jacobsen den smukke, poetiske trilogi om Ingrid fra Barrøy, som han påbegyndte med romanen De usynlige (MP 808) og fulgte op med Hvidt hav (MP 879).
Tiden er lige efter Anden Verdenskrig, og Ingrid er blevet mor til Kaja, som er 10 måneder. Med Kaja bundet med et sjal på maven, begiver Ingrid sig nu ud for at finde Kajas far, russeren Alexander. Hun følger det spor, som hun tror, han har fulgt efter deres korte, intime forhold – over fjeldene, ind i Sverige og mod syd.
Undervejs spørger hun sig for, men freden gør noget ved folks hukommelse, og Ingrid, der er vandt til at kunne se langt på barndomsøen, får vendt op og ned på sit verdensbillede.
-

Telefon
af Jessen, Ida
1.095,00 kr. Inkl. momsHer er en selvstændige fortsættelse af Den der lyver (MP 484) Det første jeg tænker på (MP 575) og Børnene (MP 639).
Lisa bor i København med sin mand, Frederik og deres datter Dafne. Hun arbejder frivilligt i en anonym telefontjeneste og blandt de mange opkald, er der pludselig en samtale, der forbinder hende med tragedien for 15 år siden, hvor hendes søn blev dræbt af en flugtbilist i Hvium. På ret få sider får vi fortalt den dramatiske historie og i næsten udelukkende samtaleform den langtidseffekt, den har haft både på Lisa.
-

De efterlod os alt
af Johnson, Plum
1.295,00 kr. Inkl. momsPlum Johnsons barndomshjem i den lille by Oakville ved Lake Ontarios kyst er et kæmpestort bræddebeklædt hus med 23 værelser, fyldt med alle de ting som hun, hendes fire søskende og deres forældre på 93 år har samlet gennem et helt liv.
Børnene har i 20 år passet deres mere og mere skrantende forældre, og efter deres død melder Plum sig entusiastisk til at flytte ind for at tømme dødsboet og få huset solgt.
Plum Johnson fortæller med stor humor og varme om det følelsesmæssigt hårde og tidskrævende arbejde, som sender hende tilbage til barndommen med en temmelig excentrisk mor og en far, der hyldede militærisk disciplin.
-

Bjørnen
af Guldager, Katrine Marie
955,00 kr. Inkl. momsVibse er en vred, forsmået kvinde, og i raseri flytter hun til en øde beliggende hytte i Sverige. Mens hun er i hytten, bliver der snestorm og elektriciteten går, og pludselig er hun afskåret fra omverdenen med en vred bjørn udenfor. Vreden bliver vendt til noget nyttigt, og Vibse tager sneskoene på og drager uforsigtigt af sted. Men udenfor venter en hård kamp mod både naturen og hende selv.
Heldigvis er det både underholdende og morsomt, når Vibse raser mod hele verden.
-

Hemmeligherne på Nanreath Hall
af Rickloff, Alix
1.295,00 kr. Inkl. momsEfter at have overlevet et angreb i Frankrig bliver Røde Kors-sygeplersken, Anna, sendt til Nanreath Hall, et gods, som er omdannet til militærhospital. Annas mor, Lady Katherine, er født på Nanreath Hall, men hun forlod det i sin ungdom af grunde, som Anna ikke kender. Lady Katherine døde, da Anna var blot seks år gammel, men morens gode venner Prue og Graham har været fantastiske plejeforældre, og det er netop Prue og Graham, Anna er på vej til for at tale om sin udstationering. Men London er blevet sønderbombet, og Annas barndomshjem og Prue og Graham er væk. En meget ensom Anna håber nu, at hun kan finde familie på Nanreath Hall.
-

Der vokser et træ i Mostamägg
af Larsen, Britt Karin
955,00 kr. Inkl. momsHer er første bind af Britt Karin Larsens serie om folket i Finnskogen. I et skønt sprog fortæller forfatteren om skovfinnerne, hvoraf mange lever på sultegrænsen. Vi befinder os i midten af 1800-tallet og følger Lina, der er flygtet med et spædbarn på armen. Hun møder eneboeren og muligvis også morderen Taneli, der har slået sig ned i Mostamägg, og langsomt finder de en hverdag sammen. Også Hilda hører vi om. Først om hendes liv hos plejemoren og dennes datter, Kerstin, men da Kerstin og kæresten har planer om at tage til Amerika, bliver Hilda i stedet pige på gården Suomägg med den lidt for rare husbond.
-

Gemmesteder
af Webb, Kathrine
1.295,00 kr. Inkl. momsI landsbyen Slaughterford lige efter anden verdenskrig arbejder Pudding og broren Donny hos den rare Alistair Hadleigh, som er indehaver af Manor Farm og møllen med papirfremstilling, der ligger i nærheden. Donny har ikke været sig selv, siden han kom hjem fra krigen, men alle i landsbyen er indstillet på at hjælpe ham, og gartneren på Manor Farm er god til at tage sig af den unge mand.
Alistairs kone, Irene, har giftet sig med Alistair, for at slippe fra en skandale i London, og først for sent går det op for hende, at hun faktisk er meget glad for Alistair. Han findes nemlig dræbt på sit kontor på møllen en tidlig morgen. Donny bliver straks beskyldt for mordet og fængsles, men Pudding tror på sin brors uskyld, og sammen med Irene går hun i gang med sin private efterforskning, der trækker lange tråde tilbage til fortiden i den ellers så idylliske landsby.
-

Akutklokken
af Holmqvist, Karin Brunk
995,00 kr. Inkl. momsEndnu en roman af Karin Brunk Holmqvist, der får læserne til at klukke af grin.
Ragnar er meget bekymret for sine naboer – de to ældre søstre Julia og Elsa. De opfører sig ikke som de plejer, og det er der en god grund til. De har nemlig arvet et stort hus og en bil efter en kusine, de ikke har set, siden de var børn. Og Julia og Elsa er slet ikke taknemmelige, for de synes arven bringer uorden i deres liv. Alting skal være som det plejer, og derfor vil de ikke fortælle nogen om arven. Men Ragnar skal jo nok alligevel have det at vide. Han er jo så god ved dem og har sågar sat en koklokke op ved deres køkkendør, så de kan ringe efter ham, hvis der er brug for det. Og det bliver der!
-

Inden vi blev jeres
af Wingate, Lisa
1.295,00 kr. Inkl. moms12-årige Rill og hendes fire små søskende lever et sorgløst liv med deres forældre på en flodpram på Mississippi i 1939. Da deres mor indlægges ved en kompliceret fødsel efterlades de fem børn uden opsyn, og nogle politibetjente dukker op og tvinger børnene med og indlogerer dem på et usselt børnehjem, hvor Rill må kæmpe for at holde sammen på flokken.
75 år senere køres Avery Stafford i stilling for at overtage sin fars senatorjob. På et charme-besøg på et plejehjem møder Avery May Crandall. Den lidt forvirrede May holder fast i Avery og insisterer på, at hun kender hende, og Avery tiltrækkes af den gamle dame og begynder at grave i familiens fortid for at finde ud af, om der er en forbindelse mellem Averys farmor og May Crandall.
-

Forsøg på at få noget ud af livet
af Groen, Hendrik
1.295,00 kr. Inkl. momsPå plejecentret Aftenrøden i Amsterdam sidder Hendrik Groen , 83 1/4 år gammel og træt af at være en høflig mand. Han beslutter, at fra nu af skal verden møde den ægte Hendrik Groen, ham der får noget ud af livet.
For at få sat lidt fut i sagerne starter Hendrik: Gammel-men-ikke-død-klubben, hvis seks medlemmer på skift skal arrangere spændende kurser og udflugter for hinanden. Igennem et år fører Hendrik dagbog over klubbens mange, men ikke altid lige vellykkede eskapader, krydret med hans rammende og galgenhumoristiske betragtninger om ældrepleje i almindelighed og livet på plejehjemmet i særdeleshed.
Viser 337–348 af 1257 resultaterSorted by latest
