I ly at latter

Flemming Jensens selvbiografi er lige så lun og morsom, som man er vant til fra hans side – hvad enten det nu er en revy, en bog, en julekalender eller noget af alt det andet, han har produceret.
Bogen starter med Flemming Jensens fødsel, hvor faren tilkalder dyrlægen, for de er begge medlemmer af Rotary, og den almindelige læge er medlem af Lions, og dem kan man jo ikke rigtig ringe til. Flemming Jensen indrømmer, at han ikke kan huske fødslen, og derfor er afsnittet skrevet i kursiv, lige som han har gjort i resten af bogen, når der er noget, han bare er kommet til at skrive.