Himlen over min fars tag (bog + lyd)

Omskrevet af Hanna og Søren Vinzent

På taget var der lys og luft. Alt det, der ikke var inde i huset. Og der var fred. Fred fra min fars familie. Fred til at være mig selv. Fred til at tænke. At stå på taget og kigge ud over Karbalas huse og det øde om-råde bag dem. Det gav mig en lille følelse af frihed, selv om jeg faktisk var fanget.

Jeg fik en vane med at gå derop hver eneste aften. Så stod jeg og så den orange sol synke ned bag husene. Og langsomt blev himlen først grå, så mørke-blå og til sidst helt sort.

Jeg bad en bøn op mod stjernerne. Næsten hver aften var det den samme bøn. ”Allah, den barm-hjertige, lad mig komme hjem til Allerød igen.