MagnaPrint

Med ’Rigels øjne’ afslutter Roy Jacobsen den smukke, poetiske trilogi om Ingrid fra Barrøy, som han påbegyndte med romanen De usynlige (MP 808) og fulgte op med Hvidt hav (MP 879).

Tiden er lige efter Anden Verdenskrig, og Ingrid er blevet mor til Kaja, som er 10 måneder. Med Kaja bundet med et sjal på maven, begiver Ingrid sig nu ud for at finde Kajas far, russeren Alexander. Hun følger det spor, som hun tror, han har fulgt efter deres korte, intime forhold – over fjeldene, ind i Sverige og mod syd.

Undervejs spørger hun sig for, men freden gør noget ved folks hukommelse, og Ingrid, der er vandt til at kunne se langt på barndomsøen, får vendt op og ned på sit verdensbillede.

Vibse er en vred, forsmået kvinde, og i raseri flytter hun til en øde beliggende hytte i Sverige. Mens hun er i hytten, bliver der snestorm og elektriciteten går, og pludselig er hun afskåret fra omverdenen med en vred bjørn udenfor. Vreden bliver vendt til noget nyttigt, og Vibse tager sneskoene på og drager uforsigtigt af sted. Men udenfor venter en hård kamp mod både naturen og hende selv.

Heldigvis er det både underholdende og morsomt, når Vibse raser mod hele verden.

I landsbyen Slaughterford lige efter anden verdenskrig arbejder Pudding og broren Donny hos den rare Alistair Hadleigh, som er indehaver af Manor Farm og møllen med papirfremstilling, der ligger i nærheden. Donny har ikke været sig selv, siden han kom hjem fra krigen, men alle i landsbyen er indstillet på at hjælpe ham, og gartneren på Manor Farm er god til at tage sig af den unge mand.

Alistairs kone, Irene, har giftet sig med Alistair, for at slippe fra en skandale i London, og først for sent går det op for hende, at hun faktisk er meget glad for Alistair. Han findes nemlig dræbt på sit kontor på møllen en tidlig morgen. Donny bliver straks beskyldt for mordet og fængsles, men Pudding tror på sin brors uskyld, og sammen med Irene går hun i gang med sin private efterforskning, der trækker lange tråde tilbage til fortiden i den ellers så idylliske landsby.

På plejecentret Aftenrøden i Amsterdam sidder Hendrik Groen , 83 1/4  år gammel og træt af at være en  høflig mand. Han beslutter, at fra nu af skal verden møde den ægte Hendrik Groen, ham der får noget ud af livet.

For at få sat lidt fut i sagerne starter Hendrik: Gammel-men-ikke-død-klubben, hvis seks medlemmer på skift skal arrangere spændende kurser og udflugter for hinanden. Igennem et år fører Hendrik dagbog over klubbens mange, men ikke altid lige vellykkede eskapader, krydret med hans rammende og galgenhumoristiske betragtninger om ældrepleje i almindelighed og livet på plejehjemmet i særdeleshed.